Nedsynkning af underlivet – prolaps

Prolaps vs. nedsynkning – hvad er forskellen? 

Ordene prolaps og nedsynkning bliver ofte brugt om det samme, men der er faktisk en forskel. Det handler primært om, hvor langt et organ er sunket ned. 

Ved nedsynkning er et eller flere organer i underlivet – blære, livmoder eller tarm – sunket ned i skeden. Organet bliver dog inde i skeden og kommer ikke ud gennem skedeåbningen. 

Ved prolaps er nedsynkningen mere udtalt, og organet kommer helt eller delvist ud gennem skedeåbningen. 

Kort sagt: 

• Nedsynkning: Organ synker ned, men bliver inde i skeden. 
• Prolaps: Organ synker så langt ned, at det kommer ud af skeden. 

Det kan være rart at vide, at mange oplever nedsynkning uden nogensinde at få prolaps. 

Hvad er nedsynkning af underlivet? 

Nedsynkning af underlivet kan beskrives som et slags brok i skeden. Det betyder, at ét eller flere organer i underlivet begynder at synke ned i skeden. Det drejer sig om bækkenorganerne; urinblæren, livmoderen, tarmen eller endetarmen. 

Nedsynkning kan vise sig i forskellig grad. Nogle oplever kun lette forandringer, mens andre mærker mere tydelige symptomer som tyngde, pres eller en fornemmelse af, at noget buler eller ikke er, som det plejer at være. 

Hvorfor opstår nedsynkning? 

Nedsynkning opstår, når den støtte, som holder bækkenorganerne på plads, bliver svækket. Støtten består primært af bindevæv, som sammen med bækkenbunden hjælper organerne med at blive, hvor de skal. 

Vaginal fødsel er en hyppig årsag, fordi bækkenbunden og bindevævet belastes for at give plads til barnet. Nedsynkning kan dog også opstå senere i livet, for eksempel i forbindelse med hormonelle forandringer omkring overgangsalderen. 

Andre former for nedsynkning inkluderer blandt andet cystocele, hvor urinblæren er involveret, og rektocele, som handler om endetarmen (linkbuilding til andre blogindlæg). 

Symptomer på nedsynkning af underlivet 

Nedsynkning kan komme til udtryk på mange måder. Nogle kvinder har få symptomer, mens andre oplever gener, der påvirker både hverdagsrutiner og livskvalitet. 

Typiske symptomer kan være: 

• Tyngdefornemmelse i underlivet – ofte beskrevet som pres, fylde eller en følelse af, at noget “trækker nedad”. 
• En fornemmelse af, at noget buler i skeden. 
• Smerter eller ømhed i underlivet, bækkenet eller lænden. 
• Diffust ubehag, som kan være svært helt at sætte ord på. 
• Ufrivillig vandladning eller afgang af luft eller afføring (inkontinens), for eksempel ved host, nys, hop eller løb. 
• Vanskeligheder med at tømme blæren eller tarmen helt, behov for at presse eller forstoppelse. 

Mange oplever også, at symptomerne bliver mere tydelige i løbet af dagen eller efter fysisk aktivitet. Når man så lægger sig ned og giver kroppen ro, kan generne ofte aftage. 

Er nedsynkning af underlivet farligt? 

Nedsynkning af underlivet er ikke farligt og er ikke et tegn på, at kroppen er gået i stykker. 

Alligevel kan det være en belastende tilstand at leve med. Fornemmelser som tyngde, pres eller ubehag kan fylde i hverdagen og give anledning til usikkerhed eller skam – også selvom nedsynkning er almindeligt, især efter fødsel. 

Hvis symptomerne påvirker din livskvalitet, er det vigtigt at tage dem alvorligt og søge professionel vurdering. Viden og åbenhed kan være første skridt mod at få det bedre. 

Hvordan behandler man nedsynkning? 

Behandlingen af nedsynkning afhænger af, hvor udtalte dine symptomer er, og hvordan de påvirker din hverdag. Ikke alle har behov for behandling, og for mange handler det i første omgang om at lindre generne og støtte bækkenbunden bedst muligt. 

Hvis du har mere udtalte gener, kan en operation være en mulighed. Her strammes og forstærkes det svækkede bindevæv og bindevævsskederne, så blæren igen får bedre støtte og kan holdes på plads. 

Der er også kvinder, der får opsat et pessar i skeden, som hjælper med at holde blæren på plads. Men hos nogle kvinder, særligt efter overgangsalderen, kan slimhinderne i skeden være mere følsomme. I de tilfælde kan lokal østrogenbehandling være en forudsætning for, at et pessar kan sættes op. Derfor er det vigtigt, at behandlingsvalg altid tager udgangspunkt i en individuel vurdering. 

Skal jeg opereres? 

Mange kvinder oplever, at de bliver anbefalet at vente med at blive opereret for nedsynkning i underlivet, til de er færdig med at få børn, da en ny graviditet og fødsel øger risiko for tilbagefald af tilstanden.  

Overlæge og urogynækolog Karl Møller Bek anbefaler dog, at man kan overveje en operation, hvis symptomerne påvirker din hverdag og livskvalitet. Også selvom du planlægger endnu en graviditet eller ikke er afklaret, om du skal føde flere børn. Man kan sammenligne det med, at man også behandler sportsudøvere for en muskelskade, selvom de ikke er færdig med deres karriere endnu.   

En operation har generelt en god prognose og kan give betydelig lindring af symptomerne. Samtidig skal du dog vide, at der stadig kan være risiko for tilbagefald. Derfor bør beslutningen altid træffes på baggrund af en individuel vurdering og i dialog med sundhedsfagligt personale. 

Hvad kan forværre symptomerne på nedsynkning? 

At have nedsynkning betyder ikke, at du skal leve med stramme begrænsninger. Men der er nogle ting, som kan være relevante at være opmærksom på, fordi de kan øge belastningen på underlivet. 

For eksempel er det en god idé at være opmærksom på tunge løft. Gentagne eller meget tunge løft kan nemlig forværre symptomerne. Hvis du ikke kan undgå at løfte, er det vigtigt at tænke over teknik, tempo og pauser – og at lytte til kroppens signaler. 

Det kan også være en hjælp, hvis du så vidt muligt kan undgå forstoppelse, da gentagen presning ved toiletbesøg øger trykket ned mod bækkenbunden. En fiberrig kost, masser af væske og nogle gode toiletvaner kan være med til at forebygge det. 

Kan jeg stadig have sex? 

Ja – du kan stadig have sex, selvom du har nedsynkning af underlivet. Mange kvinder har et helt normalt og tilfredsstillende sexliv, også når kroppen føles anderledes end før. 

For nogle kan de få følelser af ubehag, smerter eller en følelse af tyngde. Inkontinens kan også skabe usikkerhed og påvirke lysten. Hvis sex føles anderledes eller mindre rart, kan det være en god idé at tale med en sundhedsfaglig person om, hvilke muligheder der findes for at mindske generne og finde det, der passer bedst til dig. 

Hvad kan jeg selv gøre i hverdagen? 

Nedsynkning skyldes ikke svage muskler, men svaghed i bindevæv, bindevævsskeder og sener, og det er derfor ikke er noget, du kan forstærke med fysisk træning. Det betyder dog ikke, at knibeøvelser ikke kan være en god idé – især hvis du oplever inkontinens (linkbuilding). 

Som beskrevet kan du også prøve at undgå tunge løft og forstoppelse. Og hvis nedsynkning af underlivet giver dig vanskeligheder med at tømme blæren eller tarmen helt, er der også nogle teknikker til at hjælpe det på vej. Man kan fx sørge for en god siddestilling med fødderne solidt placeret på gulvet eller på en skammel og undgå at presse hårdt. Her kan manuel støtte også være en hjælp for nogle. Det betyder, at man sætter en finger eller to i eller omkring skeden for at støtte blæren eller endetarmen og gør det lettere at tømme sig under toiletbesøg. 

Manuel støtte er ikke en behandling, men en praktisk teknik i hverdagen. Hvis du har behov for at bruge teknikken jævnligt, kan det være en god idé at tale med en sundhedsfaglig person om dine symptomer og muligheder. 

Hvis kroppen bærer på ekstra vægt, kan et vægttab i nogle tilfælde være med til at lette trykket på bækkenorganerne og dermed mindske belastningen over tid.